Tema 3: Forklaringer, der skaber tillid og opbakning

Få greb til at tydeliggøre, hvordan medarbejdernes input har haft indflydelse på valg og fravalg af løsninger, og hvordan beslutninger kan forklares på en måde, der styrker tillid og opbakning – også når løsningen ikke er alles favorit.

Indhold

Formål: 
At skabe tillid og opbakning til de beslutninger, der træffes, ved at forklare, hvordan medarbejdernes input har haft indflydelse på valg og fravalg af løsninger. 

Værktøjer: 
Ark 1: Effekt og indsats-modellen
Ark 2: Prikafstemning

Det står I med bagefter:
Et kvalificeret valg af løsningsforslag, som matcher rammer og vilkår, fælles forståelse af beslutningen og dens begrundelser og øget tillid og engagement i afprøvningen af løsningen.

Del 1: Formålet med at forklare beslutninger

Uanset om beslutningen træffes af lederen, trioen eller en arbejdsgruppe, har forklaringen stor betydning for, hvordan indflydelsen opleves. Den måde beslutninger forklares på, påvirker medarbejdernes oplevelse af indflydelse – og dermed deres engagement i at få løsningen til at lykkes.

Forklaringen gør, at medarbejderne:

  • kender og forstår rationalet bag valg og fravalg af løsningsforslag – herunder de kriterier, hensyn og vurderinger, der indgik i beslutningsprocessen (vilkårs- og mulighedsrummet).
  • oplever, at deres indflydelse har været reel, og at beslutningen ikke var givet på forhånd (pseudoindflydelse).
  • accepterer løsningen/beslutningen, selvom det ikke var alles foretrukne, og gør deres bedste for, at den virker, når den afprøves.
  • opbygger tillid til beslutningstagers evne og vilje til at skabe reel indflydelse og udvælge de bedste løsninger – det styrker motivationen fremadrettet til at deltage aktivt, når der inviteres til indflydelse.

Sådan forklares beslutningen

  • Fortæl, hvilke kriterier der blev brugt til at vurdere løsningsforslagene.
  • Beskriv de overvejelser og mellemregninger, der førte til valg og fravalg af forslag.

Kriterier for en legitim løsning

En løsning er legitim (”god nok”), når den lever op til vilkårs- og mulighedsrummet. Valg af et løsningsforslag, som ikke matcher vilkårs- og mulighedsrummet, opleves som om beslutningen allerede var truffet (pseudoinvolvering), hvilket skaber mistillid.

Udover vilkårs- og mulighedsrummet, er der to værktøjer, der kan hjælpe med at kvalificere valg og fravalg af løsningsforslag til afprøvning.

Værktøj 1: Proces til at udvælge løsningsforslag med effekt- og indsatsmodellen.

Værktøj 2: Prikafstemning til udvælgelse af løsningsforslag

Refleksion: Hvornår kan vi bruge disse værktøjer?

  1. Hvornår kan der kan være brug for værktøjerne til at vurdere og udvælge gode løsningsforslag?
  2. Har du/I eksempler på situationer, hvor der blev skabt tillid og opbakning: Hvad, ud fra jeres erfaring, virker godt?

Case: Historien om Bodil